Julehilsen 2015

Silkeborg Lærerforening ønsker alle medlemmer en glædelig jul og et godt nytår.

Det virker som om, at hvert år skal have sin egen overskrift og sin helt egen dagsorden. Sidste år var det en ny folkeskolereform og en ny arbejdstidsaftale, der stjal hele billedet, mens det i år må siges at være en ny skolestruktur i Silkeborg Kommune, der har været det helt store omdrejningspunkt for debatten om skolen.

Det betyder ikke, at problemstillinger og implementering af reform og arbejdstid er løst, men kun at de har stået i skyggen af en fremlagt plan for, hvordan Silkeborg Byråd ser fremtidens skolestruktur i Silkeborg.

I en periode, hvor folkeskolen burde have ro til at finde sine egne ben i en ny reform, hvor folkeskolen burde have ro til at implementere alt det nye, som reformen stiller krav om, bliver der skabt fornyet usikkerhed, om det, man er i gang med, kan fortsætte, og om man med en ny struktur og organisering kan gennemføre, det man er begyndt på.

Det er ikke særligt befordrende for god skoleudvikling, når der ikke er ro til at gennemføre og afprøve ting, før nye tiltag sættes i værk.

Silkeborg Byråds fremlagte forslag til ændret skolestruktur har skabt voldsomme dønninger både i skoleverdenen, men så sandelig også blandt de forældre, der har børn i folkeskolen.

Det er efter vores opfattelse en helt berettiget kritik, det fremlagte forslag har fået.

Forslaget giver ikke et klart billede af den fremtidige folkeskole i Silkeborg. Forslaget giver ikke svar på, hvordan man løser mange af de problemstillinger, som åbenlyst findes, hvis der også i fremtiden skal være råd til en skole i Silkeborg, der både kan give eleverne en god undervisning og være den samlende kulturinstitution i lokalområdet.

Vi vil gerne anerkende at byrådet har lyttet til de mange kritiske høringssvar og de mere end 11.000 borgere, der har skrevet under på en protest mod skolestrukturforslaget.

Om forslaget nu er så ”dødt”, som borgmesteren giver udtryk for i Midtjyllands Avis, vil tiden så vise.

Vi er godt klare over, at en trængt økonomi tvinger politikerne til at gøre noget, men det er vigtigt, at en fremtidig skolestruktur bygger på selvstændige skoler, der i lokalområderne kan få forældrenes opbakning, og hvor forældrene kan have ejerskab til deres skole og det, der foregår på skolen. Det er vigtigt, at forældrene kan være sikre på, at deres børn kan få lov at gå på den lokale skole, og at de ikke dagligt skal transporteres langt væk fra lokalområdet for at få undervisning. Det er vigtigt, at lærere og andet personale dagligt kan være tæt på de børn, de underviser, og skabe de nære relationer til børnene, der skal til for at give dem den bedste undervisning. Det er vigtigt, at personalet kan føle sig trygge på deres arbejdsplads, og at de ikke skal være kastebolde mellem flere skoler eller matrikler.

Vi anerkender, at Børne- og Unge Udvalget i deres arbejde med en ny skolestruktur, tog udgangspunkt i, hvordan man kunne fastholde en god skole i en tid, hvor resurserne bliver mere og mere pressede. Men desværre bliver det også mere og mere tydeligt, at det er en umulig opgave, at fastholde samme kvalitet i skolen, når besparelser og nedskæringer bliver så store, som der lægges op til.

Der lægges yderligere op til, at Silkeborg Kommune i 2017 skal finde besparelser for 150 million kroner. På skoleområdet betyder det en besparelse på 34 millioner.

Mange af besparelserne er begrundet i regeringens såkaldte omprioriteringsbidrag, der trækker midler fra kommunerne til centrale puljer, som regeringen så kan bruge på de ting, som de prioriterer. Hvor mange af midlerne, der kommer tilbage til kommunerne er ikke til at sige?

Man kunne ønske, at de lokale politikere snart siger fra over for et folketing, som i større og større grad forringer den kommunale velfærd ved at begrænse kommunerne i at tilføre de fornødne resurser til bl.a. folkeskolen.

Man kunne ønske, at politikerne offentligt gør det klart, at kvaliteten i folkeskolen bliver forringet, når der spares så meget.

Det bør ikke undre nogen, at arbejdsmiljøet de sidste år har været under pres.  Det øgede arbejdspres har kunnet aflæses i et stigende sygefravær og i de mange henvendelser, som lærerforeningen har fra medlemmer, der, uden at have andet arbejde på hånden, ønsker at forlade folkeskolen.

Stressekspert Thomas Milsted giver i en artikel i A4 udtryk for, at de offentlige ansatte er hårdest ramt af stress i disse år. Han siger:” Effektiviseringer, nedskæringer, og omstruktureringer har i kombination med politisk detailstyring skabt et arbejdsklima i den offentlige sektor, hvor det ikke er rart at være.”

Hvordan vi får ændret den nedadgående spiral og får øget arbejdsglæde og gejst tilbage til lærerarbejdet, er svært at få øje på, når vilkårene for at udføre arbejdet bliver besværliggjort med nedskæringer og konstante forandringer.

Vi ved godt, at vi, der sidder på problemernes holdeplads, ind imellem har et lidt for unuanceret syn på tingene, men vi ved også, at der rundt på skolerne dagligt sker fantastisk mange livsbekræftende, glade, dejlige ting i samspillet mellem elever og lærere. Hvis det kunne blive udgangspunkt for at vende udviklingen, så var der måske vundet noget.

Nu står juleferien snart for døren (mærkeligt udtryk), så lov os ikke at blive stresset af det, men nyd den, og alt hvad den indebærer.

Tak for i år med alle gode ønsker for 2016.

På kredsstyrelsens vegne 

Johnny Specht og Niels Jørgen Jensen