Hvad skal vi med skolen?

”Vi må tage os tid til at reflektere over og debattere, præcis hvilken type uddannelse vi ønsker for de fremtidige generationer. Uddannelse er så integreret i samfundet og kulturen, at vi ikke kan besvare spørgsmålet, hvilken type uddannelse har vi brug for? – uden at referere til vores visioner for, hvilket samfund vi ønsker.”

Dette blev udtalt fra talerstolen på Danmarks Lærerforenings kongres i 2007 af den daværende præsident for Education International – Den internationale lærerforening, sydafrikaneren Thulas Nexis.

På samme måde, må vi lokalt stoppe op og drøfte, hvilke visioner det er, vi har i Silkeborg for samfundet i dag, og dermed også drøfte, hvilken type skole, det er, vi har brug for.

Vi har en lang tradition for at drøfte visioner for uddannelse og samfund i Danmark. Vi har haft tænkere som Grundtvig, Kold og Løgstrup. Men hvad vil vi med skolen og samfundet i dag? Politikerne på Christiansborg har besluttet ikke mindre end tre omfattende skolereformer på bare ti år, men har ikke drøftet og debatteret skolen formål og sammenhængen mellem skole og samfund. Og vi bliver ikke klogere af at forsøge at finde svarene i målene for den seneste reform.

Målet er som bekendt, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, og at trivslen skal styrkes. Det er jo i virkeligheden selvfølgeligheder. Hvem kan være uenig i det? Alligevel fremføres det som nytænkning.

NU skal eleverne blive så dygtige som muligt! Vi skal være sikre på, at skolen lykkes via kvalitetsmål. Det overordnede officielle succeskriterie er, at 80% opnår gode resultater i læsning og regning, og vi har fået de forenklede fælles læringsmål. Det handler nu om effektiv datafunderet læring.

Der er langt til Grundtvig og Løgstrup, og det den danske uddannelsestradition hviler på. Begreber som livsoplysning tilværelsesforståelse, medborgerskab og dannelse har ikke fyldt meget i debatten om folkeskolereformen og måske heller ikke i efterårets arbejde med læringsmålstyret undervisning og læringsplatforme på skolerne i Silkeborg.

I folkeskolens formålsparagraf står der følgende: ”Skolens opgave er at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling.” Her er kravet faglighed, og i virkeligheden formuleres der hermed langt større krav til fagligheden end det, der kan måles i simple elektroniske test. Formålet er ikke, at 80% klarer sig godt i en test. Formålet med folkeskolen er stadig, tilværelsesoplysning og livsduelighed, der bygger på kundskaber og færdigheder. Alt det, der ikke nødvendigvis kan måles, som vel er det egentlige mål med arbejdet i skolen.

Silkeborg Lærerforening inviterer til debataften sammen med Folkekirkens skoletjeneste, da vi insisterer på, at vi skal deltage i debatten om, hvilken form for skole og uddannelse, vi har brug for. De styringsinstrumenter, der lægges ned over skolen i øjeblikket, er med til at ændre folkeskolens fokus og formål, uden at det har været til debat.

Vi mener, at skolen skal have en selvstændig værdi for den enkelte elev og for samfundet. Det må vi aldrig give slip på, vi må insistere på, at skolens formål ikke kun reduceres til at være uddannelse til et arbejdsliv.

Der er al mulig grund til at rejse debatten om skolen. Og heldigvis ønsker flere at få rejst denne vigtige samfundsdebat. På denne aften deltager lokale repræsentanter fra Skole & Forældre og Folkekirkens Skoletjeneste, Silkeborg Kommune og Silkeborg Lærerforening.

Målet med debataftenen er ikke at komme med svaret. Målet er at få bredt debatten ud. Vi håber, at højskoler, lærerstuderende, kulturlivet, skoleledere, politikere, lærere, forældre – ja, alle mulige borgere vil engagere sig i debatten.

Så derfor - mød op, vi vil så gerne have, at du kommer.

Med venlig hilsen

Niels Jørgen, Formand for Silkeborg Lærerforening