Hvad skal vi med skolen?

Img 3283
En aften, hvor både paneldeltagerne og deltagerne i salen var enige om, at stram målstyring og kontrol af skolen ikke bringer os nærmere den skole, vi alle ønsker.

Onsdag den 16. november havde Silkeborg Lærerforening og Skoletjenesten inviteret til en debataften med spørgsmålet: Hvad skal vi med skolen?
Vi havde sammensat et panel, som skulle komme med deres bud på spørgsmålet, og ligeledes havde de ca. 80 fremmødte mulighed for at diskutere med hinanden og med panelet. 
Panelet bestod af Niels Jørgen Jensen, formand i Silkeborg Lærerforening, Kirsten Andersen, teolog, seminarieunderviser og formand for Grundtvigsk Forum, Susanne Gade Clausen, lokal repræsentant for Skole og Forældre, Jesper C. Nielsen, skolebestyrelsesformand i Bryrup og Lego-ansat samt Søren Kristensen, formand for Børne- og Ungeudvalget. 
Jens Jonatan Steen, chefredaktør på Pio Pio, styrede debatten.

I panelet var de fem deltagere enige om, at det er positivt, at lærerne orienterer sig efter mål, og at lærerne er orienteret imod, at eleverne skal lære noget.

Men samtidig var der enighed om, at vi i det danske samfund kraftigt burde genoverveje den måde, som New Public Manegement igennem de sidste mange år er blevet brugt til at effektivisere den offentlige sektor gennem et utal af reformer. Mål, test og evaluering bruges som styringsredskaber og incitament for uafbrudt at skubbe til udviklingen og målopfyldelsen i den offentlige sektor.

Nationale test, forenklede fælles mål og implementeringen af målstyret undervisning har i de seneste år skubbet denne udvikling helt ind i den danske folkeskole. Lærerne skal arbejde efter præcise mål, og det skal efterfølgende testes og evalueres. Dette får en afgørende betydning for udviklingen af folkeskolen.

I panelet og blandt mange af aftenens deltagere var der enighed om, at NPM fører til et afgørende meningstab i folkeskolen.

I Danmark vil vi gerne have en skole, der udvikler kreative, selvstændigt tænkende børn, der i samvær med andre oplever, lærer at tage initiativ, lærer at argumentere for sin sag, tager selvstændige beslutninger.
Vi ønsker, at skolen skal være med til at danne, skabe og udvikle tegnende, syngende, violinspillende og kritisk debatterende børn.

Men samtidig skal vi for alvor være opmærksomme på, at vi, i vores iver efter at effektivisere og systematisere efter bestemte simple mål, ikke risikerer at tabe alt det, vi ønsker for vores børn i skolen, fordi forenklede mål bliver alt for styrende for eleverne og indholdet i skolen.

En aften, hvor både paneldeltagerne og deltagerne i salen var enige om, at stram målstyring og kontrol af skolen ikke bringer os nærmere den skole, vi alle ønsker.