Fremtidig skolestruktur

Silkeborg Kommune

Byrådet sendte 29. september 2015 et forslag til ny skolestruktur til udtalelse i skolebestyrelserne og i offentlig høring. I høringsperioden frem til 24. november har borgerne haft mulighed for at indsende høringssvar og skolebestyrelserne er blevet bedt om at indsende udtalelser. Kommunen modtog udtalelser fra samtlige folkeskoler i kommunen samt i alt 240 høringssvar fra enkeltpersoner, borgergrupper og faglige organisationer som f.eks. Silkeborg Lærerforening.

På baggrund af høringsperioden og de modtagne høringssvar er alle byrådets partier og løsgængere blevet enige om en overordnet ramme for den videre proces. Børne- og Ungeudvalget vil efter sit møde 12. januar 2016 kontakte alle skolebestyrelser for at få deres tilbagemeldinger på en række spørgsmål, som er affødt af høringsperioden. Når skolebestyrelserne har svaret, vil der blive indledt politiske drøftelser om sagen. Målet er, at Byrådet på sit møde i april eller maj kan behandle en fremtidig skolestruktur.

Foreligger der et nyt forslag til skolestruktur, vil forslaget blive sendt i høring hos skolebestyrelserne inden endelig beslutning i Byrådet. En eventuel ny skolestruktur vil tidligst få virkning for skoleåret 2017/18.

Emner

Målgruppe