Velkommen tilbage

Velkommen tilbage fra en forhåbentlig god og afslappende ferie. Der er altid meget at se til og få styr på til skolestart.  

I foråret underskrev vi en forlængelse af vores arbejdstidsaftale med kommunen. Der er små ændringer, som I gerne skulle være orienteret om via jeres tillidsrepræsentant.

Aftalen med bilag kan findes under "Arbejdsliv" - og "Aftaler om arbejdstid".

Et af bilagene er et eksempel på en opgaveoversigt. Det vigtigste er, at alle opgaver er skrevet på den, og at det er tydeligt og gennemskueligt, hvilke arbejdsopgaver, der skal udføres.

Kredsstyrelsen fokus her i den første tid er arbejdet med vores budgetinformation, hvor vi kommer med vores høringssvar til Silkeborg Kommunes økonomi og forestående budgetforhandlinger.

Desuden skal vi arbejde med kongressen, som foregår midt i september, og de to vedtagelser fra vores egen generalforsamling om lærernes professionelle stemme og arbejdsmiljø.

Vi glæder os til at komme i gang med det.

 

Vi ønsker jer et godt skoleår!

Emner

Målgruppe