Kongres 2015

Fra den 8. – 10. september har Silkeborg lærerforening deltaget i Danmarks Lærerforenings kongres i København.

I forbindelse med Anders Bondo Christensens mundtlige beretning var der på kongressen en vigtig debat, om lærernes mulighed for at lykkes med deres arbejde.

Lærerne skal føle sig sikre i deres evner og muligheder for at give eleverne den bedste undervisning, og lærerne skal have indflydelse på udviklingen og organiseringen af skolen.

Flere konkrete eksempler fra forskellige kommuner i Danmark blev i denne forbindelse præsenteret fra talerstolen. I Frederiksberg Kommune er arbejdet med de nye læringsmål blevet til et obligatorisk krav om en systematisk IT-baseret metode, der skal dokumentere opfyldelsen af alle læringsmålenes delmål. Målstyret undervisning bliver en metode, der bryder undervisningen og fagene op i dele, der fratager læreren muligheden for at planlægge en undervisning, der som helhed lever op til folkeskolen formål, om at elevens tilegnelse af færdigheder og kundskaber går hånd i hånd med elevens alsidige personlige udvikling. Metoden fører til en kraftig styring af undervisningen og et fokus på det, der nemt kan måles, og fratager dermed nemt læreren muligheden for at give eleverne den bedste undervisning.

Målstyret undervisning som metode er hverken et krav i folkeskoleloven eller i bekendtgørelsen!

Mange andre steder i landet er det arbejdstiden, der begrænser lærerens indflydelse på eget arbejde og dermed muligheden for at give eleverne den bedste undervisning.

Lærere med en fast og fuld tilstedeværelsestid på skolen begrænses i forhold til at kunne løse opgaven bedst muligt, og mange lærere oplever, at når opgavemængden på skolen stiger, så er det altid forberedelsestiden, der reduceres. Det største problem, som vi også kender fra Silkeborg Kommune, er lærerens meget høje undervisningstimetal. Det høje antal undervisningstimer begrænser lærerens tid til forberedelse, hvilket har konsekvenser for både kvaliteten af undervisningen og lærerens professionelle stolthed.

Hvad bliver derfor lærerforeningens fremtidige strategi? Kongressen vedtog en fremtidig strategi, der bygger på overenskomsten fra 2015. De 15 punkter, der er 15 konkrete initiativer til arbejdsforholdsforbedringer samt en opfølgning på disse punkter på skolerne og i kommunerne, skal fører til en positiv forandring af arbejdsvilkårene.

Denne strategi blev kraftigt debatteret, for der er stor forskel på, hvor langt man er nået i de forskellige kommuner, når det gælder de 15 punkter. Enkelte kommuner som Silkeborg har lokale aftaler, der fuldt og helt har optaget de 15 punkter, mens andre kommuner kun styres efter Lov 409, og er det godt nok? Opfølgningen bliver rigtig vigtig. For ligesom i Silkeborg, hvor det er vigtigt, at få skolelederne til at forstå, at den lokale aftale mellem kommunen og Silkeborg lærerforening ikke kun er vejledende, så er det vigtigt at få kommunerne på landsplan til at acceptere, at de 15 punkter er en del af overenskomsten.

Men det er en vanskelig sag. I øjeblikket har DLF svært ved at få KL til at forstå, at når der i de 15 punkter står, at en leder skal drøfte det forventede tidsforbrug til forberedelse og øvrige opgaver, så betyder det, at lederen skal oplyse læreren, hvor meget tid lederen forventer, læreren skal bruge på dette. Dette skal nu afprøves ved arbejdsretten. En afgørelse der vil give et signal om, i hvor høj grad DLF kan bruge de 15 punkter til at løfte arbejdsvilkårene på landsplan.

I medierne har overskriften fra kongressen været, at DLF ønsker, at folkeskolen skal være opbygget af selvejende institutioner. Dette var ikke konklusionen af debatten på kongressen. Når kongressen debatterede selvejende institutioner, så var det mere et spørgsmål om at få politikerne til at tage et ansvar for udviklingen af folkeskolen.

Politikernes mål og ambitioner med folkeskolen passer på ingen måde med de tildelte resurser. Folkeskolereformen er underfinansieret og mange af de problemstillinger, der i dag beskrives i skolen, hænger sammen med denne underfinansiering, f.eks. de meget høje undervisningstimetal til lærerne. Regering og folketing tager ikke ansvaret, men skubber det videre til kommunerne, der skubber det videre til skolerne, hvor det til sidst ender hos lærerne.

Spørgsmål er, hvordan får vi politikerne til at forholde sig konkret og ansvarligt til forholdet mellem resurser og ambitioner. Kongressen fandt frem til, at svaret ikke var selvejende institutioner, men at Danmarks Lærerforening skal undersøge andre muligheder og modeller for i højere grad at kunne forpligte politikerne.

Kongressen debatterede desuden organisatoriske forhold. Skal Danmarks Lærerforening afsøge et mere forpligtende samarbejde med Frie skolers Lærerforening? Skal FTF og LO i fremtiden være en hovedorganisation? Kongressen kunne se perspektiverne i denne udvikling, da der er behov for en mere samlet fagbevægelse i fremtiden, når dagpengeret, social dumping og velfærdssamfund skal diskuteres.

Kongressen vedtog et nyt principprogram, genvalgte formand og næstformand og vedtog at hovedstyrelsen efter valget i november skal bestå af 20 medlemmer mod i dag 22.

Årets kongres var præget af en stor debatlyst, der viste, hvordan virkeligheden ser ud mange steder i landet. Desværre findes der ikke enkle løsninger på de mange komplekse problemstillinger kongressen beskrev, men signalet var, at vi som lærere og fagforening vedblivende og vedholdende skal være med til at udvikle skolen og samtidig stå fast på vores grundlæggende værdier og principper.