Ændret skolestruktur

I onsdags er forslaget om en ny skolestruktur blevet offentliggjort.

I forslaget er de 27 folkeskoler og dertilhørende skoledistrikter blevet til 9 skolefællesskaber. I forslaget bibeholdes ungdomsskolen og inklusionscentrerne som nu.

Et skolefællesskab er en skole, der består af flere af de skoler, der eksisterer i dag. Et skolefællesskab bliver derfor en skole, der er placeret på flere matrikler. Et skolefællesskab skal ses som én skole med én leder, en række af mellemledere, én gruppe medarbejdere, én gruppe børn og forældre samt én skolebestyrelse.

 

Kredsstyrelsen blev orienteret om det nye forslag til skolestruktur via en Skype-forbindelse, da styrelsen deltog i DLF's kongres i København frem til i går aftes.

Vi er nu kommet hjem fra en god kongres, hvor diskussionen om lærernes vilkår for at udføre et godt og professionelt lærerarbejde havde en fremtrædende plads.

Netop muligheden for at lave et godt og professionelt lærerarbejde, vil også være et tema, der vil blive meget aktuelt i forbindelse med en eventuel implementering af det nye strukturforslag.

Det er et meget vidtgående forslag, der helt ændre vilkårene for skolerne.

Kredsen vil selvfølgelig primært fokusere på de vilkår, som lærere og børnehaveklasseledere får for at kunne levere god undervisning, men vil selvfølgelig også fokusere på de arbejdsmiljø problemstillinger, det uvægerligt vil medføre, når skoler slås sammen til så store enheder, som der lægges op til, og når arbejdet skal gennemføres på matrikler, der i mange tilfælde ligger langt fra hinanden.

 

Hvad betyder det konkret at være ansat i et skolefælleskab? Kan man risikere at være på skiftende matrikler fra år til år? Skal man arbejde på mere end en matrikel samme skoleår? Hvordan skal MED-udvalget sammensættes, og hvordan er muligheden for medindflydelse?  Er der afsat resurser til den fusion af forskelligartede kulturer, der er mellem de skoler, der skal i skolefælleskab? Hvad sker der egentligt, når meget forskelligartede kulturer fusionerer? Hvordan bliver de nye ledere ansat - sker det ved udpegning eller ved en ansættelsesprocedure?

 

Kredsstyrelsen har mange spørgsmål og ser mange problemstillinger i det fremlagte forslag. Dem vil vi forsøge at få afklaret hurtigst muligt. Derfor vil styrelsen forsøge at få en aftale om et møde med skolechefen hurtigst muligt.

 

Vi vil bede jer om at medvirke til at stille spørgsmål til forslaget og de skolefælleskaber, som I måske bliver en del af. Stil spørgsmålene til politikerne, der skal vedtage forslaget, inden det kan blive til virkelighed.  Skriv hvad I mener om det i læserbreve til avisen. Spørg jeres leder, hvis der er noget, I ikke helt forstår. Jeres leder kan måske ikke give jer et fyldestgørende svar, men får så mulighed for at bringe spørgsmålene videre. Skriv gerne til kredsen, hvis der er forhold, som I ønsker, vi skal være opmærksomme i vores arbejde.

 

Tirsdag den 15. september 2015 skal børne- og ungeudvalget tage stilling til forslaget, og den 28. september skal byrådet tage stilling til, om forslaget skal sendes til høring.

Hvis forslaget bliver sendt i høring, hvad alt tyder på, så vil der være en 8 ugers periode til at komme med høringssvar.

Den endelige beslutning skal byrådet så tage i januar 2016.

 

Der er ikke lang tid til en endelig beslutning, så det er med at komme i gang, hvis man ønsker at påvirke den.

 

Slutteligt vil vi lige vende tilbage til kongressen for at fortælle, at vi på kongressens første dag havde et meget spændende oplæg af den finske professor Pasi Sahlberg. Det var et oplæg med fokus på den udvikling, der sker i mange lande i hele verden, og som er med til at underminere og forringe landenes uddannelser ved præcis standardiseret forventninger for noget, der er så kompliceret som menneskelig læring. Han kalder udviklingen for en virus, der er altopædende og virker som raundup for uddannelsessystemet. Man sparer på uddannelserne, og påstår at man kan fastholde samme kvalitet, bare man gør tingene på en anden måde. Pasi Sahlberg gav klart udtryk for, at de, der siger, at man kan få mere for mindre, er fulde af løgn.

Vi kan anbefale, hvis I ikke allerede har læst den, at I læser Pasi Sahlbergs artikel i Folkeskolen nr. 12 eller finder den på folkeskolen.dk.

Emner

Målgruppe