KREDS 132 Generalforsamling 2017

Forretningsorden

Forslag til

 Forretningsorden for generalforsamlingen

 1.         

Mødet åbnes af formanden, der leder valget af dirigent.

 2.         

Mødet afvikles efter den udsendte dagsorden.

Generalforsamlingen kan dog standse eller udsætte og senere genoptage de på dags­ordenen opførte punkter. Dersom for­mandens beretning indeholder punkter, hvis indhold er sat på dagsordenen til senere afgørelse, er disse punkter undtaget fra afstemningen om beret­ningen.

 3.        

Dirigenten påser, at forhandlingerne fremmes, og at god parlamentarisk orden opretholdes. Dirigenten har til opgave at søge generalfor­samlingen afviklet i overensstemmelse med den udarbejdede tidsplan.

Generalforsamlingens deltagere må i alle til­fælde rette sig efter dirigentens afgørelser.

 4.        

Talere får ordet i den rækkefølge, de indtegner sig hos dirigenten. Dog kan formanden og for­slagstilleren når som helst efter et indlæg begære ordet, ligesom dirigenten kan tillade en kort svarreplik.

5.         

Dirigenten kan bestemme, at taletiden begræn­ses. Formanden og forslagsstilleren vil dog altid være undtaget fra denne bestemmelse.

 6.        

Generalforsamlingen kan beslutte at lukke talerrækken, hvorefter kun de indtegnede talere samt formanden og for­slagsstilleren kan få ordet.

 7.        

Forslag og ændringsforslag skal indleveres skriftligt til dirigenten efter, de er fremsat fra talerstolen. Dirigenten bestemmer i hvilken rækkefølge forslag og ændringsforslag sættes til afstemning.

 8.        

Alle afgørelser træffes ved almindelig stemme­flerhed, jvf. dog vedtægternes § 14, hvorefter ændringer af foreningens vedtægter kræver, at mindst 2/3 af de til­stedeværende medlemmer stemmer herfor.

Afstemningen kan foregå ved håndsoprækning, men skal være skriftlig, hvis 5 af de fremmødte begærer det.

Formanden eller kredsstyrelsen kan til enhver tid foran­ledige skriftlig afstemning.